Sådan laver du shortcodes i WordPress

shortcodes wordpress

Har du nogenside brugt en en shortcode i WordPress? Det er super smart ikke?

Det at kunne tage et simpelt stykke kode, og så indsætte tabeller, produkter eller hvad der nu lige gemmer sig bag den givne shortcode, helt uden at skulle kode noget som helst.

Mange plugins anvender shortcodes, og det er sandsynligvis i forbindelse med brugen af et plugin, at du har brugt en shortcode, men du kan faktisk også lave dine helt egne shortcodes helt uden at bygge et helt plugin selv.

I denne guide forklarer jeg i korte træk, hvordan du laver din egen shortcode.

Hvorfor lave shortcodes?

Hvis du har noget du gang på gang indsætter i dine indlæg, så bør du overveje at placere dette i en shortcode i stedet for at ”hard code” det i de enkelte indlæg.

Problemet er, at hvis du en dag vil rette i det her du har brugt i flere af dine indlæg, så skal du ind i hvert enkelt indlæg, og det kan hurtigt tage lang tid at rette til.

Hvis du i stedet havde placeret tingene i en shortcode, så kunne du have nøjes med at lave dine rettelser ét sted, og så ville disse rettelser slå igennem alle de steder du havde brugt koden.

Find-a-kasse-priser.dk bruger de shortcodes til at indsætte sammenligningstabeller af a-kasser på deres sider. Fordi de bruger de samme tabeller i flere indlæg, giver det mening at placere dem i en shortcode, så de er lettere at opdatere. Havde de ikke placeret dem i en shortcode, skulle de, hver gang de skulle opdatere f.eks. prisen på en a-kasse, hen og rette de enkelte tabeller på alle de sider hvor de var blevet brugt = et kæmpe arbejde.

Du skal altså bruge shortcodes, hvis du har noget du genbruger på forskellige side, så du nemt kan vedligeholde dette fra ét centralt sted.

Sådan laver du en shortcode

For at lave en shortcode, skal du ind og arbejde i din functions.php fil.

Hvis du ikke tidligere har skrevet kode før, så anbefaler jeg altid, at du tager en backup af filen, så du altid kan genskabe denne i tilfælde af, at du laver en fejl.

Når du har fået adgang til din functions.php fil, skal du skrive følgende i den:

function din_funktion( $atts ){

     echo “Shortcode indhold”;

}

add_shortcode( 'shortcode_navn', 'din_funktion' );

En shortcodes består af en funktion og en funktion, der opretter en shortcode og knytte din funktion til denne.

Du skal således skifte ”din_funktion” ud med et andet navn, siger noget om hvad din shortcode skal kunne. Hvis du f.eks. laver en tabel, kan du kalde den ”tabel_shortcode_funktion”.

Alt det der sker mellem { } er din shortcode, og det er her, at du f.eks. kan echo en tabel. Lige nu så gør vores shortcode ikke andet end at den skriver ”Shortcode indhold” på siden, hvis vi indsætter den nu.

Den sidste del er der, hvor vi knytter vores funktion til en shortcode. I vores tilfælde fortæller vi at vi vil knytte funktionen ”din_funktion” til en shortcode kaldet ”shortcode_navn”.

Så hvis vi nu indsætter [shortcode_navn] i et indlæg, vil der blive skrevet ”Shortcode indhold” på siden.

Du skal kende lidt til PHP for at skrive avancerede shortcode, men hvis du blot vil lave tabeller, billeder osv. i din shortcode er det blot at echo det som html, som vist herunder:

function billede_shortcode_funktion( $atts ){

          echo “<img src=’billede.png’ alt=’Billede indsat via shortcode’ />”;

}

add_shortcode( 'billede_shortcode', 'billede_shortcode_funktion' );

På NemProgrammering.dk har jeg lavet en video, der helt præcist viser, hvordan du laver en shortcode – du an se den her.

Du kan desuden læse mere om shortcodes og de forskellige muligheder her.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med webdesignerne Kenney og Jacob